 |
 |
 |
| |
|
|
|
|
|
25.01.2008
Westergaard Management ekspanderer i Norden
Westergaard Management ser frem til et år med stor vækst. Flere års kraftig ekspansion i Danmark fortsætter, og et svensk søsterselskab ser dagens lys.
Westergaard Management, der omfatter konsulenthuset Westergaard CSM og uddannelseshuset Service & Support Forum, har også i 2007 oplevet en meget stor efterspørgsel efter sine IT Service Management ydelser. Igennem de seneste 4 år har virksomheden haft årlige vækstrater omkring 50%, og intet tyder på, at dette billede ændrer sig i 2008. Samtidig vokser interessen for ITIL® best practice i Sverige, og Westergaard Management vurderer, at virksomhedens idéer, værdier og ydelser har et marked her. For at understøtte væksten blev der med virkning fra 1. januar gennemført omfattende organisationsændringer:
1) Ny dansk ledelse Steen Sverker Nilsson, tidligere direktør for Westergaard CSM, overtager ledelsen af Westergaard Managements danske aktiviteter.
2) Den svenske ledelse Mats Berger, tidligere direktør for Service & Support Forum, får ledelsen af det nye svenske selskab, Westergaard CSM AB.
3) Shared Services centraliseres Alle fælles services samles i søsterselskabet Westergaard Services, med Ole Westergaard, tidligere chef for Westergaard Management, i spidsen. Herfra vil også selskabets forretningsmæssige og ydelsesmæssige udviklingsaktiviteter fremover blive styret.
IT Service Management
Med en styrket ledelse, højt kvalificerede medarbejdere og markedets stærkeste IT Service Management koncepter, metoder og værktøjer er der lagt op til fortsat vækst. - Vi har bygget en stærk virksomhed op omkring fokuserede medarbejdere og ledere, og vi har været first movers på ITIL best practice på det danske marked i en årrække. Når vi i januar lancerer ITIL Version 3 på dansk, er vi igen først på bolden, udtaler Steen Sverker Nilsson.
IT Governance
ITIL er dog ikke det eneste vækstområde, og IT Governance fylder mere og mere. Ole Westergaard er ikke i tvivl om dette områdes voksende betydning: - IT Governance handler om organisationsudvikling, forandringsledelse, sourcing strategier, Continual Service Improvement mm, og CobiT er et framework, som man vil komme til at høre mere om. Vi ser en voksende erkendelse i markedet af, at effektiv governance er en forudsætning for effektiv IT Service Management.
Læs alle nyheder |
|
|